Det danske brand Konges Sløjd er placeret i København og har siden 2014 tilbudt tøj og produkter til børn med fokus på kvalitet, funktionalitet og enkelthed. Universet emmer af stilfulde, skandinaviske designs, der alle gennemgår en lang og grundig proces for at sikre den høje kvalitet. Alle produkter er GOTS-certificerede og er fremstillet i økologisk bomuld. Med økologiske materialer kan du være sikker på, at dit barn ikke bliver udsat for sundhedsskadelige kemikalier.

Konges Sløjd er et brand, der er detaljeorienteret, og som ikke går på kompromis med hverken materialerne eller de smukke designs. Farverne er relativt kønsneutrale og nedtonede, så dit barn kan bære stort set hver en style, uden at det skriger af pige eller dreng. Konges Sløjds designs er fuld af eventyr, og det er oftest dyre- og naturmotiver, der præger kollektionerne. Alle tekstiler er utroligt bløde og behagelige for dit barn at have på, så dyk ned i vores fantastiske univers her på siden i dag og bestil.

  1  

Konges Sløjd hos Husetno10

Hos Husetno10 er vi stolte af at kunne præsentere Konges Sløjd i vores udvalg af lækre kvalitetsbrands. Herfra kan du klæde dit barn på i enestående designs, og samtidig kan du tilføje søde ting til børneværelset, der helt sikkert vil være med til at skabe en hyggelig stemning. Her på siden kan du finde bodyer med både lange og korte ærmer og ben, samt todelte sæt. Så kan du klæde dit barn på til enhver årstid alt efter, hvor meget isolation, barnet har brug for. Fra Konges Sløjd kan vi også tilbyde badetøj og tilhørende solhatte, der er helt uundværlige, når du skal have dit barn med ud i solen. Badetøjet er udstyret med UPF 50+, og du kan derfor stole på, at huden er godt beskyttet der, hvor badetøjet dækker.

Er det overtøj, du er på jagt efter til din guldklump, så vælg en lækker termojakke, eller hvad med et teddy suit, der er blød som smør? Til børneværelset kan du tilføje en sød uro henover barnets vugge eller tremmeseng, eller du kan lade dit barn falde i søvn med sin nye vaskebjørn-bamse. Som du kan se, er der rigtig mange muligheder for at købe noget lækkert til dit barn fra Konges Sløjd, og vi er sikre på, at du kan finde noget, du kan bruge.

Forkæl dit barn med Konges Sløjd

Mangler du nyt tøj til dit barn, så finder du et af de mest populære brands lige her. De økologiske designs kombineret med søde og unikke styles har sikret Konges Sløjd stor succes på få år, og derfor kan du roligt bestille hjem her fra siden. Bestiller du hos os i dag, så kan du se frem til levering i løbet af 2-3 hverdage. Shopper du for mere end 499 kr., så leverer vi kvit og frit, så længe din adresse er i Danmark.

Til toppen